Mandag den 24. oktober kl. 15.45 - 17.15

Mød succesfuld krimiforfatter og EfB-fan

For kort tid siden udgav Jens Henrik Jensen ”De frosne flammer”, den
tredje bog i trilogien om den traumatiserede krigsveteran, Niels Oxen.
Efter debuten med ”Wienerringen” i 1997 har han skrevet trilogierne
om CIA-agenten Jan Jordi Kazanski og Esbjerg-kriminalbetjenten Nina
Portland. Sidstnævntes oprindelse er ikke tilfældig, for han arbejdede
i en årrække som sportsjournalist, forsideredaktør og nyhedsredaktør
på JydskeVestkysten i Esbjerg, inden han blev forfatter på fuld tid. Ved
siden af er han med EfB i medgang og modgang. Hør den 53-årige
forfatter og familiefars underholdende fortælling om sin metier og sit
forhold til fodbold og favoritklub.

Der er plads til 50 deltagere - og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Bemærk kun to deltagere pr. virksomhed.

Har du ikke adgang til efterfølgende VIP arrangement kan dette købes for
kr. 500,- ekskl. moms.

Med venlig hilsen
EfB Elite A/S