Ungdomselite

EfB har siden 2005 sammen med Vitaskolen (før Vestervangsskolen) tilbudt unge eliteidrætsudøvere optimale vilkår, som understøtter, motiverer og ansporer til topresultater.  Her sikrer vi kompetent og målrettet træning leveret i tæt samarbejde mellem EfB, mentorer, trænere og uddannelsesvejledere.

Velkvalificerede trænere kendetegner hele klubben fra Vitaskolen til superligatrænerne, der alle er med til at træne ungdomsspillere i klubben. Samtidig er der stor kontinuitet i træningen, idet den nuværende superligaassistenttræner, Lars Lungi Sørensen, og klubbens chefscout, Michael Mex Pedersen, begge er tidligere ungdomstrænere i klubben.

I EfB skaber vi dygtige spillere - både på og udenfor banen. EfB’s spillere kan begå sig både på højt sportsligt niveau og har samtidig uddannelsesmæssig ballast og sociale kompetencer. Vi fremelsker intelligente, bevidste og selvstændige fodboldspillere, der lærer at udnytte deres potentiale fuldt ud. Det sker i et konkurrence- og træningsmiljø, hvor nogle af landets bedste ungdomsspillere inspirerer og motiverer hinanden.

I EfB sikrer vi:

  • Fodbolduddannelse på højeste niveau med velkvalificerede trænere
  • Et trygt læringsmiljø i aldersbestemte træningsmiljøer
  • Bredt uddannelseskoncept med kompetencer til brug i en civil karriere
  • At holdene er repræsenteret på højeste niveau i U15, U17 og U19
  • Samvær baseret på lighed, tillid og retfærdighed
  • Et udviklingsmiljø baseret på ansvar og engagement
  • Sportsfaglige / coaching samtaler
  • Fysioterapeutisk screening og træning