Pressefaciliteter

Parkering

Pressen henvises til den store parkeringsplads på Gl. Vardevej over for Blue Water Arena.
Sendevogne og SNG-vogne kører ind ved udebaneafsnittet fra Gl. Vardevej og rundt til VIP-loungen, hvor der er parkering ved siden af indgang VIP 1.

Ankomst til stadion

Akkrediteret presse skal henvende sig i administrationen over Nike Sportifo Football Store, hvor der udleveres akkrediteringskort mm. Akkrediteringerne kan afhentes fra 2 timer før kick off. 
Herfra er adgangen til Blue Water Arena via A2 (Presseindgang) med skiltehenvisning til presserum. 

Presserum

Presserummet findes under A-tribunen (A3), som kan benyttes af journalister og fotografer. Her vil der være lettere forplejning, holdopstillinger samt info om internetopkobling. Presserummet er åbent 2 timer før kick off samt 2 timer efter kampen.  

Pressepladser på stadion

TV & radio-kommentatorer har særskilte lokaler, hvor der kan kommenteres fra. Disse lokaler ligger centralt på 3. sal på A-tribunen (A3).

De øvrige journalister har siddepladser centralt på A-tribunen (A3) med direkte adgang fra presserummet. På siddepladserne er der strømstik samt trådløst netværk, der kan benyttes.  

Adgang til Flash Zone & Mixed Zone

Fra pressepladserne går man ud af A2 (Presseindgang) på stadion. Derfra er der adgang til Mixed Zone-området gennem Spillerindgang (ved Stadionhallen) via tunnel.