Billet på mobil eller print
Køber du din billet på billet.efb.dk, kan du få den tilsendt som SMS-billet, til din Wallet-app på mobilen eller vælge at printe på A4-papir. Dette kan gøres umiddelbart efter dit køb. Du kan også altid få adgang til din billet via den fremsendte ordrebekræftelse eller via dit login på billet.efb.dk
Kan min billet scannes på mobilen?
Din billet kan scannes på mobilen, hvis du har billetten som en SMS-billet eller hvis den ligger i din Wallet-app.
Hvis din SMS-billet ikke kan scannes på din mobil på grund af defekt skærm eller andre problemer, som ikke relaterer sig til SMS-billettens funktionalitet, kan en ny billet printes i EfB’s administration. Dette koster et gebyr på 30 kr. pr. billet.
Et skærmprint eller billede af billetten vil ikke kunne scannes ved indgangene.
Hvis du har printet din billet, men ønsker SMS-billet i stedet for
Du kan altid logge ind på din konto på billet.efb.dk og genprinte eller gensende din billet som SMS-billet. Log ind på din konto, tryk på dit navn i højre hjørne og vælg transaktionsliste og vælg dernæst den transaktion du skal have genudskrevet/gensendt.
Har du købt flere billetter og ønsker at sende hver enkelt billet til forskellige mobilnumre, kan du ud for dem enkelte billet klikke på “Send billet som SMS” og derefter indtaste det ønskede mobilnummer.
Vigtigt vedrørende printet billet
Printer du din billet skal du være opmærksom på, at billetten skal være printet korrekt på A4-papir samt, at stregkoden eller QR-koden er tydelig og læsbar ved scannerne på Blue Water Arena.
Er din printet billet ikke læsbar ved scannerne grundet dårlig printkvalitet, forkert papirformat eller lignende, der ikke kan relateres til billettens funktionalitet, kan en ny billet printes i EfB’s administration. Dette koster et gebyr på 30 kr. pr. billet.
Der er ingen stregkode på min billet – hvad gør jeg?
Er der ingen stregkode på din billet, kan det blandt andet skyldes, at Adobe Reader ikke er opdateret til den nyeste version. Gør det, åbn billetten igen og problemet skulle være løst.
Er der stadig problemer, kontakt da EfB på efb@efb.dk eller 75 45 33 55. Du kan også få hjælp til print af billet i EfB’s administration. Dette koster et gebyr på 30 kr. pr. billet.