Pyry Soiri skadet

Pyry Soiri blev skadet under træningslejren i Tyrkiet, hvor han i den sidste træningskamp inden hjemrejse slog sig i en duel. Han forventes at være ude i de kommende uger.

Offensivspilleren Pyry Soiri kommer ikke i kamp for Esbjerg fB i de kommende uger på grund af en skade, som han pådrog sig på træningslejren i Tyrkiet.
Den 25-årige finne er ked af tidspunktet, men vil arbejde hårdt for at komme tilbage hurtigst muligt.
– Der findes ikke et godt tidspunkt at blive skadet på, men nu fokuserer jeg udelukkende på at komme tilbage hurtigst muligt fra min skulder-skade, så jeg kan hjælpe klubben og mine holdkammerater i forårets vigtige kampe, siger Pyry Soiri.