Smalt 1-2-nederlag i Horsens i Future Cup
En god holdpræstation rakte ikke for Esbjerg fB mandag, da holdet på udebane mod AC Horsens tabte med 1-2 i Future Cup. Elias Andersen scorede for EfB.
Esbjerg fB spillede mandag eftermiddag på udebane i Future Cup mod AC Horsens, hvor det på trods af en fin kamp blev til et smalt 1-2-nederlag. Offensivspiller Elias Andersen bragte EfB foran med 1-0 efter en halv times spil.
Hjemmeholdet kom umiddelbart bedst fra land, og fik i løbet af kampens første kvarters tid etableret et pres på EfB, der kom tilbage i banen at stå.
Det tvang defensiven til at være på mærkerne, og særligt målmand Kasper Kristensen måtte hive flere gode redninger frem i indledningen.
Langsomt men sikkert arbejdede holdet sig dog ind i kampen, og midtvejs i første halvleg ændrede opgøret karakter.
EfB producerede flere fine angreb, og efter en halv times spil gav det pote, da Elias Andersen kunne score til 1-0.
Målet kom efter et gennembrud i højre side af banen, hvor en bold blev sendt i feltet.
Her dukkede Andersen op med en tæmning, inden han kunne score.
Føringen rakte dog ikke hele vejen til pause, for Horsens lykkedes med at udligne til 1-1 i det 43. spilleminut.
Målet imod faldt efter et hjørnespark, hvor en modstander i fri position kunne heade bolden ind over stregen.
Inden anden halvlegs begyndelse skiftede EfB på tre positioner, og ind kom U17-spilleren Andreas Kristiansen samt U19-spillerne Emil Larsen og Martin Kruse.
De faldt alle fint ind på holdet, og deltog i spillet, selvom Horsens sad på begivenhederne.
Efter 55 minutter blev værterne tilkendt et straffespark, som blev sikkert eksekveret.
Det unge EfB-mandskab kæmpede fortrinligt videre, og kort efter blev U17-spiller Julius Lucena og Cornelius Nørgård også sendt i aktion med fornyet energi.
Horsens spillede dog kontrolleret, og var svære at nedbryde i de forsøg, der blev etableret.
Og flere gange formåede østjyderne da også at sætte EfB-defensiven på prøve, men en solid, fælles indsats hele vejen rundt afværgerede yderligere scoringer imod.
Der faldt ikke flere scoringer, og EfB måtte derfor forlade banen med et 1-2-nederlag i en kamp, hvor der blev gået til den og undervejs vist flere gode momenter.
Resultat:
AC Horsens – Esbjerg fB 2-1 (1-1)
Målscorere:
30′ 0-1 Elias Andersen
43′ 1-1
55′ 2-1
Startopstilling:
Kasper Kristensen
Patrick Tjørnelund
Jacob Jensen
Johan Meyer
Jesper Lauridsen
Breki Baldursson
Peter Bjur
Julius Beck
Elias Andersen
Frederik Flaskager
Aksel Lund
Indskiftninger:
45′ Emil Larsen (Jacob Jensen)
45′ Breki Baldursson (Andreas Kristiansen)
45′ Martin Kruse (Peter Bjur)
60′ Julius Lucena (Aksel Lund)
60′ Cornelius Nørgård (Julius Beck)