Førstehold

Halsti, Kauko og Petre på landsholdspligter

Markus Halsti og Joni Kauko er udtaget til Finlands to kampe mod Grækenland og Ungarn. Adrian Petre skal tørne ud for det rumænske U21-landshold, der spiller en venskabskamp mod Belgien.

Flere EfB’ere tager på internationale pligter i løbet af landsholdspausen, og vi har allerede meddelt, at Jonas Mortensen og Mads Larsen er udtaget til U18-landsholdet. Tidligere i dag kunne vi offentliggøre, at Jacob Lungi Sørensens er udtaget til U21, mens yderligere tre Esbjerg-spillere skal tørne ud for sine respektive nationer.
Markus Halsti og Joni Kauko drager til Grækenland forud for Finlands femte kamp i UEFA Nations League torsdag den 15. november. Tre dage senere spiller finnerne sjette og sidste kamp i gruppen, når Ungarn byder velkommen på Groupama Aréna i Budapest. Finland er så godt som sikret førstepladsen i Liga C, gruppe 2 med seks points forspring ned til Grækenland.
Adrian Petre og Rumæniens U21-landshold sikrede EM-billetten for nyligt til Europamesterskabet i 2019, og de starter de første forberedelser med en testkamp mod Belgien. Opgøret spilles i vante rammer for rumænerne hjemme i Cluj-Napoca torsdag den 15. november.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 22. februar - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo