Førstehold
Bækgård udlejes til Aarhus Fremad
D. 31. januar 2020
Esbjerg fB har lejet midtbanespiller Simon Bækgård ud til Aarhus Fremad fra 2. division på en aftale gældende for forårssæsonen.
Midtbanespiller Simon Bækgård skifter i forårssæsonen Esbjerg fB ud med Aarhus Fremad, der spiller i 2. division. Parterne er blevet enige om en lejeaftale.
Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen siger om lejemålet:
– Simon har behov for kontinuerlig spilletid for at udvikle sig yderligere, og det har han ikke udsigt til at få i EfB i foråret. Vi har sat pris på hans tilgang og indstilling i dagligdagen, og vil følge spændt med i foråret. Samtidig ønsker vi Simon held og lykke.
Simon Bækgård har spillet seks kampe og scoret tre mål for EfB. Han har tidligere spillet i samarbejdsklubben Spangsbjerg IF.
-