Førstehold

Nurmi og Finland på internationale opgaver

Noah Nurmi kan se frem til en uge, hvor han sammen med det finske U17-landshold møder Schweiz, Slovakiet og Portugal.

Det er ikke kun det danske landshold, der deltager i Elite Round i denne tid, hvor også Finland skal op imod nogle af Europas stærkeste landshold på ungdomssiden. Her er EfB repræsenteret ved forsvarsspilleren Noah Nurmi, der sædvanligvis bærer anførerbindet, når blomsten af den finske talentudvikling løber på banen.
Han skal allerede i eftermiddag forsøge at holde Schweiz fra fadet, og senere på ugen venter opgør mod henholdsvis Slovakiet og Portugal på torsdag og søndag. De otte gruppevindere fra Elite Round og  de syv bedste to’ere kvalificerer sig til den kommende EM-slutrunde, der afholdes i England.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 22. februar - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo