Førstehold

EfB tilknytter Isak Olafsson

Islandske Isak Olafsson er ny mand i Esbjerg fB på en kontrakt frem til sommeren 2024. Forsvarsspilleren er hentet i SønderjyskE.

Esbjerg fB styrker kvaliteten i bagkæden yderligere, da 20-årige Isak Olafsson med øjeblikkelig virkning tiltræder fra SønderjyskE på en aftale gældende for de næste tre sæsoner.

Adm. direktør Brian Bo Knudsen er glad for, at det er lykkes at tilknytte islandske Olafsson på en længerevarende kontrakt.

– Vi får i Isak Olafsson en dygtig, ung forsvarsspiller ind med et stort potentiale, som vi glæder os til at arbejde med. I en ung alder spillede Olafsson seniorfodbold i Island, hvor han også var anfører, hvilket vidner om både sportslige og ledelsesmæssige kvaliteter, og vi glæder os til at se ham i EfB-trøjen i de kommende sæsoner.

Hovedpersonen, der ultimo maj i år debuterede på det islandske A-landshold, ser frem til at trække i den blå-hvide trøje:

– Jeg er glad for at blive en del af EfB, og ser nu frem til at møde mine nye holdkammerater og starte træningen op mandag. På banen er jeg en hårdtarbejdende forsvarsspiller med store ambitioner, hvilket passer godt til klubbens omkring, at vi skal tilbage i Superligaen.

Olafsson får nummer 22.

Fakta:
Navn:
Isak Oli Olafsson
Født:
D. 30. juni 2000
Tidligere klubber:
Keflavik IF, SønderjyskE

Næste Hjemmekamp
søndag d. 23. februar - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo