Førstehold

Patrick Schmidt ny angriber i EfB

Østrigske Patrick Schmidt er ny mand i Esbjerg fB, idet angriberen har underskrevet en lejeaftale for den kommende sæson. Han kommer til fra engelske Barnsley FC.

Esbjerg fB styrker angrebspositionen yderligere, idet 22-årige Patrick Schmidt tiltræder på en lejeaftale gældende frem til næste sommer fra Barnsley FC i England.

Adm. direktør Brian Bo Knudsen glæder sig over tilgangen af Schmidt, som med sin kvalitet og erfaring skal være med til at føre EfB tilbage i Superligaen.

– Vi har et erklæret mål for den kommende sæson om at slutte på en af de to oprykningspladser, og det kommer til at kræve mange dygtige spillere med spidskompetencer og ærgerrighed. I Patrick Schmidt får vi en sulten angriber, der har bevist sig på et højt niveau i både England og Østrig, og vi glæder os til at se ham på Blue Water Arena i EfB-trøjen, fortæller han.

Angriberen, der tidligere har spillet på det østrigske U21-landshold, ser frem til at prøve kræfter med dansk fodbold.

– Jeg er glad for at være her i EfB og i Danmark, og jeg håber, vi får en god sæson. Nu kigger jeg frem mod at møde holdkammeraterne og staben, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med dem, så vi forhåbentligt kan opnå målet om oprykning næste sommer. Jeg håber og tror på, jeg kan bidrage til det ved at score mål og udfordre modstandernes forsvarsspillere med dybe løb, siger Patrick Schmidt.

Schmidt får nummer 14.

Fakta:
Navn:
Patrick Schmidt
Født:
D. 22. juli 1998
Tidligere klubber:
Admira Wacker, Barnsley FC, SV Ried

Næste Hjemmekamp
søndag d. 23. februar - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo