Partner

EmCare bakker op om EfB

EmCare Sundhed har forlænget aftalen med Esbjerg fB, og fortsætter dermed som sølv-partner. Vi er med hele vejen, lyder det.

I mere end et årti har den professionelle fysioterapi EmCare Sundhed været en del af Esbjerg fB, og det samarbejde ændres der ikke på, idet aftalen som sølv-partner netop er blevet forlænget.

Søren Møller Kristensen, adm. direktør hos EmCare Sundhed, fortæller:

– EfB er byens og regionens hold, og for os er det vigtigt at bakke op om vores fælles fodboldfyrtårn. Vi har en lang historie med klubben, hvor vi både har været sponsor og tidligere haft det fysiologiske ansvar for førsteholdet og akademiet i mange år, så EfB ligger vores hjerte nært, og vi er med hele vejen.

Key Account Manager hos EfB, Erik Skau Madsen, sætter stor pris på den fortsatte opbakning.

– Vi er meget ydmyge overfor den støtte, EmCare Sundhed viser os. Det er en loyal og mangeårig samarbejdspartner, der altid har stået bag klubben i gode såvel som svære tider, og det er prisværdigt. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet og forhåbentligt genere nogle store oplevelser og skabe yderligere værdi sammen, siger han.

EmCare Sundhed, der har klinikker i både Esbjerg, Oksbøl og Varde, tilbyder fysioterapi til både private og erhverv.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 12. maj - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo