EfB laver aftale med Kempes Tekiela
Tysk-polske Kempes Tekiela er ny mand i Esbjerg fB-trøjen, idet midtbanespilleren har underskrevet en aftale frem til sommeren 2023.
Midtbanespiller Kempes Tekiela har underskrevet en to-årig aftale med Esbjerg fB efter, at den 23-årige tysk-polak til en prøvetræning tidligere på sommeren viste sig godt frem.
Jens Hammer Sørensen, adm. direktør i EfB, fortæller:
– Kempes Tekiela er en spændende, ung spiller, der har fået sin fodboldopdragelse syd for grænsen, og som vores cheftræner Roland Vrabec tidligere har arbejdet sammen med. Vi glæder os til at byde ham rigtig velkommen i klubben og byen.
Hovedpersonen, der senest har spillet i FC Progres Niederkorn i Luxembourg, har fået et godt indtryk af klubben, og ser nu frem til at lære sine nye holdkammerater bedre at kende.
– Jeg er glad for at være blevet en del af EfB, som er en stor klub. Det kan man se blot ved at kigge sig omkring, og ambitionsniveauet er fortsat højt her. Men det kræver hårdt arbejde at ændre tingene i positiv retning, hvilket kræver masser af tid på træningsbanen, og det glæder jeg mig til at være en del af sammen med mine medspillere og trænere, siger Kempes Tekiela.
Fakta:
Navn: Kempes Tekiela
Født: D. 15. oktober 1997
Tidligere klubber: Rot-Weiss Essen, FC Kray, Westfahlen Rhynern, Borrusia Dortmund, FC Progres Niederkorn,