Akademi

U19 tabte med 1-2 til Brøndby

Esbjerg fB tabte lørdag med 1-2 hjemme mod Brøndby IF i et opgør, hvor Marcus Hansen ellers sørgede for en drømmestart med sin scoring efter fire minutter.

Esbjerg fB’s U19-mandskab tabte lørdag eftermiddag med 1-2 hjemme på Gl. Vardevej til Brøndby IF i et lige opgør, som gæsterne dog formåede at tippe over til deres fordel.

Cheftræner Steffen Ernemann var efter opgøret ærgerlig:

– Overordnet set er jeg tilfreds med indsatsen, selvom resultatet ikke gik vores vej. Det var vigtigt for mig at se, at vi endnu engang formåede at tage de ting, vi arbejder med på træningsbanen ind på banen, for det er bevis for, at vi udvikler os i den rigtige retning i forhold til spillestilen.

– Selve kampen bestod af en del kaos i første halvleg, hvilket ikke passede os så godt på trods af, vi kom hurtigt foran. Det affødte, at vi efter min mening gav et par mål væk lidt for let, og det er vi ærgerlige over. Efter pausen fik vi fat igen, men vi manglede skarpheden i de afgørende situationer, og så endte det, som det gjorde. Indstillingen og spillelysten hos drengen fejlede dog intet, og det skal de roses for, siger han.


Resultat:
Esbjerg fB – Brøndby IF 1-2 (1-2)

Målscorere:
4′ 1-0 Marcus Hansen
11′ 1-1 Marinus Larsen
45′ 1-2 August Carlsson

Startopstilling:
2 Oliver Svendsen
5 Malthe Nielsen
7 Andreas Troelsen
8 Bendix Bennetzen
9 Frederik Ehrhorn
10 Marcus Kristensen
13 Denis Catovic
14 Malthe Kristensen
16 Jesper Sørensen
23 Marcus Hansen
24 Phun Mang

Indskiftninger:
61′ Gustav Jensen (Phun Mang)
81′ Ebbe Jørgensen (Denis Catovic)

https://youtu.be/8bYVaP1Didg

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 22. februar - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo