Førstehold

Kontrakt til talentfuld U17-målmand

Lukas Iversen har sat sin signatur på karrierens første kontrakt, idet Esbjerg fB-spilleren har underskrevet en aftale frem til sommeren 2023. Målmanden har en fortid i samarbejdsklubberne Gørding/Lourup IF og Bramming B.

På sin 15-års fødselsdag har Lukas Iversen underskrevet en aftale med Esbjerg fB frem til sommeren 2023. Målmanden gør sig til dagligt på klubbens hold i U17 Ligaen.

Iversen har en fortid i Gørding/Lourup IF og Bramming B, der begge er en del af Sydvestjysk Fodbold Samarbejde.

Akademichef Lars Vind fortæller om baggrunden for aftalen:

– Lukas Iversen er et stort målmandstalent, og det bliver spændende at følge hans udvikling fremadrettet. I løbet af det seneste år har han bygget på målmandsteknisk og taktisk, og vi tror på, at vi i fællesskab kan videreudvikle Lukas i vores rammer. Vi har en god karriereplan for Lukas med forskellige fokuspunkter med det formål, at han en dag skal indgå i transitionen til førsteholdet.

Hos Lukas Iversen er der glæde at spore over sin første kontrakt.

– Jeg er naturligvis meget glad for at have underskrevet min første aftale. Det er et skulderklap fra EfB og et signal om, at klubben tror på mig og vil prøve at opfylde min drøm om at blive professionel fodboldspiller. Jeg befinder mig godt i klubben blandt trænere og holdkammerater, så det er de perfekte rammer for min udvikling og forhåbentligt til at nå mit mål om at spille inde på stadion en dag, fortæller han.

Iversen bor i Gørding, og går i 9. klasse på Vitaskolen ved siden af sin fodbold.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 22. februar - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo