Akademi

Rasmus Zwinge prøvetræner i Club Brügge

Esbjerg fB har imødekommet en forespørgsel fra den belgiske klub Club Brügge KV, der ønsker at se Rasmus Zwinge an i træning de kommende dage.

15-årige Rasmus Zwinge har sat kursen sydpå, idet Esbjerg fB-forsvarsspilleren, der i dagligdagen gør sig på U17-holdet, de kommende dage skal prøvetræne hos den belgiske storklub Club Brügge KV, der har fulgt talentet tæt.

EfB har valgt at imødekomme belgiernes forespørgsel, fortæller talentchef Anders Brynaa:

– Først og fremmest er vi glade for, at en stor klub som Club Brügge har fået øje på Rasmus Zwinge, der er en dygtig, ung fodboldspiller, som vi er glade for at have i EfB. Ramus har arbejdet stenhårdt gennem en længere periode på træningsbanen, og det er blevet bemærket uden for landets grænser, hvilket også er et skulderklap til alle trænere og ledere i akademiet. Da vi fik henvendelsen talte vi med Rasmus og hans familie om muligheden, og vi blev hurtigt enige om at takke ja til tilbuddet. Vi glæder os til at følge Rasmus Zwinge i Belgien, der på opholdet får selskab af vores Head of Coaching Jonas Nim Bakkensen.

Zwinge er med omkring det danske U16-futurelandshold, og har en fortid i samarbejdsklubber Nr. Nebel IF og HTS.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 23. februar - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo