Reservehold

Ungt EfB-hold slår Silkeborg i Future Cup

Esbjerg fB hentede tirsdag tre point i Future Cup, da det unge hold vandt med 1-0 over Silkeborg IF. Jacob Buus, der træner med i EfB, scorede kampens mål efter fem minutter.

Esbjerg fB spillede tirsdag eftermiddag en fin hjemmekamp mod Silkeborg IF, der blev besejret med 1-0, i Future Cup. Kampens eneste scoring faldt efter fem minutters spil, da Jacob Buus, der har fået lov at holde sig i gang i EfB, var på pletten.

Kampen åbnede med godt spil fra EfB, der fra første fløjt tog teten på opgøret.

Det kastede et hjørnespark af sig efter få minutters spil, som holdet effektivt eksekverede på.

Bolden blev sendt i feltet, hvor Mikkel Ladefoged kom godt op og fik headet videre ind.

I det bagerste område dukkede Jacob Buus, der holder formen ved lige i EfB, op, og han kunne let sende bolden i nettet til 1-0.

Silkeborgenserne lod sig dog ikke slå ud af målet imod, og fik efterfølgende sammensat angreb mod EfB-feltet uden, at det blev rigtig farligt.

I det hele taget bølgede det frem og tilbage i kampen med godt spille fra begge mandskaber.

Lucas From, der gjorde en fin figur fremme på banen, var tæt på at øge til 2-0 inden pausen med en afslutning i det bagerste feltområde.

Gæsterne havde også en enkelt stor mulighed, men i stedet for at afslutte mod mål efter 40 minutters spil, blev bolden spillet videre, og chancen løb derfor ud i sandet.

I pausen foretog EfB en enkelt planlagt ændring, men det ændrede ikke alverden på holdets rytme.

EfB kom fint ud til anden halvleg, og fik bedre fat i spillet med bolden uden, at det dog kastede de oplagte målchancer af sig.

Silkeborg overtog langsomt initiativet med bolden, hvilket efterlod tid og plads til, at EfB kunne lukrere på omstillinger.

Når udeholdet forsøgte sig mod mål eller med indlæg var Kasper Kristensen i EfB-målet på plads, og målmanden viste flere gange prøver på godt spil, som holdets bagerste.

Som kampen skred frem skiftede EfB flere U19-spillere på banen, og de fik muligheden for at vise sig frem på et højt niveau.

Det gik en anelse ud over flowet i spillet, men særligt målmand Kristensen leverede varen, når det brændte på, og han var stærkt medvirkende til, at EfB kunne trække sig sejrrigt ud af årets sidste Future Cup-kamp.


Resultat:
Esbjerg fB – Silkeborg IF 1-0 (1-0)

Målscorere:
5′ 1-0 Jacob Buus

Startopstilling:
Kasper Kristensen
Jacob Buus
Johan Meyer
Jesper Lauridsen
Mads Svane
Patrick Tjørnelund
Breki Baldursson
Nicklas Strunck
Lucas From
Frederik Flaskager
Mikkel Ladefoged

Indskiftninger:
46′ Elias Andersen (Lucas From)
51′ Aksel Lund (Mikkel Ladefoged)
60′ Emil Larsen (Johan Meyer)
60′ Martin Kruse (Nicklas Strunck)
71′ Rasmus Zwinge (Mads Svane)

Næste Hjemmekamp
søndag d. 23. februar - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo