
Aktiviteter for alle lørdag: Kom tidligt til Blue Water Arena
Lørdag åbner Esbjerg fB forårssæsonen i NordicBet Ligaen, når Kolding IF kommer på besøg på Blue Water Arena, og fra kl. 10.30 er der aktiviteter for alle aldre på forpladsen foran Telesikring-tribunen.
Esbjerg fB åbner lørdag kl. 13.00 forårssæsonen med en hjemmekamp på Blue Water Arena mod Kolding IF, og i timerne op til opgørets start vil der på pladsen foran Telesikring-tribunen være en lang række forskellige tilbud og aktiviteter, der appellerer til alle typer fans.
Fra kl. 10.30 og frem til en time før kampstart vil der være happy hour i EfB Caféen og i Carlsberg-ølvognen, der tager stilling udendørs blandt borde, så den rette stemning kan indtages, inden det går løs på banen.
Til at supplere drikkevarerne vil en foodtruck fra Pandekagehuset servere både middagspandekager med lækkert fyld og dessertpandekager helt frem til kampstart.
EfB Fanshop åbner dørene kl. 11.00, og har en masse gode tilbud på hylderne – blandt andet findes hjemmebanetrøjen i alle størrelser i ny og forbedret kvalitet.
For de yngste EfB-fans og andre barnlige sjæle vil der være en række aktiviteter og mulighed for at dyste med familie og venner i følgende discipliner:
- Panna-bane
Teqball-bord
Bordfodbold
Fodbold-dartskive
Oppustelig fodboldmål
Der serveres gratis kaffe til første 200 gæster.
Køb din billet online allerede nu og find din plads til årets første hjemmekamp.
10% rabat på drikkevarer med et abonnementskort
Flere end 1.600 fans har sikret sig et abonnementskort og foruden fast plads på Gl. Vardevej giver kortet ved fremvisning blandt andet også 10% rabat på alle drikkevarer før, under og efter kampen mod fremvisning ved bestilling.
Det er aldrig for sent at oprette et abonnementskort, og du kan således sagtens bestille et og tage det i brug allerede lørdag.

