
Traditionsrige Træn med EfB tirsdag i skolernes efterårsferie
Det populære arrangement Træn med EfB afvikles i samarbejde med REMA 1000 Esbjerg tirsdag i skolernes efterårsferie, når alle U7-U12-spillere fra samarbejdsklubberne inviteres til træning med Esbjerg fB’s førsteholdsspillere.
Tirsdag d. 14. oktober i skolernes efterårsferie inviteres alle U7-U12-spillere fra klubberne i Sydvestjysk Fodbold Samarbejde til det traditionsrige arrangement Træn med EfB, der afvikles i samarbejde med REMA 1000 Esbjerg, hvor fodboldglade drenge og piger kommer helt tæt på og får lov at træne sammen med Esbjerg fB’s førsteholdsspillere.
Træningerne foregår på banerne på Gl. Vardevej ved EfB’s klubhus, og alle børn trænes af EfB’s spillere og talenttrænere fra EfB Akademi samt førsteholdstruppen.
Der er træning for både piger og drenge.
En billet koster 299 kr., og der er forfriskninger, mad i form af pølsehorn og pizzasnegle, frugt, en t-shirt, billet til EfB’s hjemmekamp mod Hobro IK samt en overraskelse inkluderet i prisen.
Program for dagen:
- Kl. 9.30 Udlevering af trøjer
Kl. 10.00 Deltagerne fordeler sig på banerne - Kl. 10.30 Træning med EfB’s spillere og talenttrænere fra EfB Akademi
- Kl. 12.00 Frokostpause på Esbjerg Atletikstadion
- Kl. 12.30 Træning med EfB’s førstehold
- Kl. 14.45 Fællesfoto og autografskrivning på Blue Water Arena samt udlevering af poser med overraskelse
Billet købes på www.billet.efb.dk. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet, da der kun er 450 pladser.
Der er tilmeldingsfrist onsdag d. 1. oktober kl. 12.00.
Tilmelding efter fristen bliver opkrævet et ekstragebyr på 75 kr.




