
Sancheev Manoharan giver kampoplæg i caféen før pokalbrag
Som opvarmning til Esbjerg fB’s pokalkamp onsdag mod Randers FC giver cheftræner Sancheev Manoharan et sportsligt indlæg i EfB Caféen.
Esbjerg fB’s cheftræner Sancheev Manoharan gæster onsdag aften EfB Caféen omkring en time før kampstart, inden pokalkampen kl. 19.00 mod Randers FC på Blue Water Arena.
Her vil han præsentere holdet, der skal sørge for, at EfB kan fortsætte pokaleventyret og fortælle lidt om, hvordan opgøret skal gribes an.
Alle er velkomne til at kigge forbi og blive klædt på til kampen – det er gratis at deltage.
Tag aftensmaden i caféen
EfB Caféen åbner dørene allerede kl. 17.00, og har et bredt udvalg af mad og drikke til gode priser.
10% rabat til fans med abonnementskort
Fans med abonnementskort får 10% rabat på alle drikkevarer før, under og efter kampen.
Overvejer du et abonnementskort? Det er aldrig for sent, da du blot betaler månedsvis fremadrettet for de hjemmekampe, der kommer.
- 


