Klumme: Allan L. Agerholm giver et indblik i transfervinduets overvejelser

Transfervinduet står åben på vid gab, og Esbjerg fB’s adm. direktør Allan L. Agerholm giver i denne klumme et indblik i, hvordan vi håndterer arbejdet.

Transfervinduerne er de uger på året, hvor overskrifterne flyder over med millionbeløb og “breaking news”, der ofte er mere breaking end news, og vi befinder os netop nu i et.

Det er også her, hvor rygter bliver til sandheder på X eller bold.dk, og sandheder bliver dementeret 48 timer senere.

Men det mest afgørende arbejde for os i EfB foregår et helt andet sted. Ikke på sociale medier. Ikke i breaking-bjælkerne. Men i de lange, stille analyser, hvor sportslig strategi, økonomisk realisme og lokal identitet balanceres med timing, snilde, forhandlingstaktik – og en sund skepsis over for alt, der lyder for godt til at være sandt.

For os handler transferarbejde først og fremmest om retning. Ikke bare hvem vi henter, men hvorfor. Hvilken type fodbold vil vi spille nu – og om seks måneder, når hverdagen rammer? Hvilket udtryk skal holdet have, når novemberregnen pisker ind over Blue Water Arena, banen er tung, og benene lige så? Og hvilke spillere kan – også mentalt – bære det ansvar, det er at repræsentere en traditionsklub i genopbygning, hvor tålmodighed ikke altid er den mest udbredte dyd.

Transfervinduet er i virkeligheden bare finalen på et arbejde, der har stået på i måneder. Data, video, scoutingrapporter og samtaler flettes sammen til profiler – ikke navne. Vi leder sjældent efter “en angriber”, men efter en angriber af en bestemt type: én der kan presse, én der kan løbe kanaler, én der accepterer rotation, eller én der både kan udvikles og – på sigt – sælges videre. Budgettet sætter rammerne, men strategien og retningen afgør valget. Det er forskellen på at handle – og bare købe.

Hos os i EfB er timing altafgørende. Vi kan sjældent vælge først fra øverste hylde, men vi skal være klar, når hylden bliver ledig. Det betyder, at alternative lister ligger klar, kontraktforhold er gennemgået på forhånd, og relationer til agenter og klubber plejes året rundt. Ofte falder en handel ikke på spilleren, men på detaljen: lønstruktur, klausuler eller et lille, men tydeligt signal om manglende commitment.

Derfor er “nej” mindst lige så vigtigt som “ja”. Nej til den rutinerede profil, der vil have en toårig kontrakt, fast spilletid og garanti for startopstilling. Nej til den spændende lejespiller, hvis udvikling – og fremtidige værdi – tilhører en anden klub, og hvor den sportslige gevinst er kort, men regningen lang. Transferarbejde er også disciplin. Og modet til at holde fast i en plan, selv når omgivelserne råber på hurtige løsninger og kendte navne.

Samtidig er der akademiet og de lokale rødder, der er en vigtig strategisk hjørnesten hos os. Vi kan ikke – og skal ikke – købe os ud af alle udfordringer. Nogle af de vigtigste “signinger” sker internt: unge spillere, der får tillid, minutter og ansvar. Transfervinduet skal understøtte udvikling, ikke blokere den. Én forkert signing kan lukke døren for to talenter – og det er en dyr pris, også på den lange bane.

Når vinduet lukker, skal arbejdet kunne forsvares. Ikke kun i tabellen, men i sammenhængen. For i sidste ende handler transferarbejde ikke om sensationer, men om bæredygtighed. Om at bygge et hold, der kan tåle modgang, udvikle sig over tid og igen skabe stolthed på tribunerne – og vigtigst af alt: skabe den ønskede kultur på og omkring holdet samt en tydelig spillestil på banen.

Det er mindre spektakulært. Men det er sådan vi som klub flytter os: ét gennemtænkt valg ad gangen – med balance mellem banen, omklædningsrummet, direktionsgangen og bankkontoen.

Klummen er også publiceret i Ugeavisen Esbjerg onsdag d. 21. januar 2026.