
Fælles fan-march og stor optakt inden forårspremieren
Lørdag åbner Esbjerg fB med forårssæsonens første kamp, når AC Horsens gæster Blue Water Arena, og før opgøret er der arrangeret fælles fan-march fra centrum til stadion, hvor der vil være stor optakt.
Et nyt fodboldår står for døren, når Esbjerg fB på Blue Water Arena lørdag kl. 13.00 tager imod AC Horsens i forårspremieren, hvor der op til kampstart blandt andet vil være en åben fan-march fra midtbyen og stor optakt på forpladsen for stadion.
Fan-marchen er et initiativ taget af Nordvestkurve Esbjerg, men for alle EfB-fans.
Festen begynder i Skolegade, hvorfra der også vil være fælles fan-afgang mod stadion kl. 10.45 gennem Esbjerg.
Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig eller læse mere her.
Varm op i EfB Caféen og på forpladsen
Dørene til EfB Caféen åbner to timer før kampstart, hvor du finder et bredt udvalg af både mad og drikke
Aktiviteter for både børn og voksne
For de yngste EfB-fans og andre barnlige sjæle vil der være en række aktiviteter og mulighed for at dyste med familie og venner i følgende discipliner:
- Panna-bane
Teqball-bord
Bordfodbold
Cornholes - Shuffleboard
- Hoppeborg
Fodbold-dartskive
Oppustelig fodboldmål
Vi ses på Gl. Vardevej til en fed fodboldoplevelse.




- 


