
Stor optakt fra kl. 12.00 søndag: Ny topkamp på Blue Water Arena
Søndag venter en ny topkamp på Blue Water Arena, når Esbjerg fB tager imod Hillerød Fodbold kl. 14.00, og der vil forud for kampen være masser af aktiviteter på forpladsen.
Endnu en hjemmekamp venter for Esbjerg fB søndag kl. 14.00 på Blue Water Arena, hvor der står tre vigtige point på spil i toppen af rækken, når Hillerød Fodbold er modstanderen, og der vil på forpladsen foran stadion være fest og liv allerede fra kl. 12.00.
Vi sørger for, der er god stemning med telt, musik, borde og bænke.
Varm op i EfB Caféen og på forpladsen
Dørene til EfB Caféen åbner to timer før kampstart, hvor du finder et bredt udvalg af både mad og drikke.
På forpladsen vil foodtruck fra Lighthouse Burgers også være tilstede, ligesom en Carlsberg-vogn vil holde åbent.
Omkring kl. 13.15 tager sportschef Sebastian Brydegaard ordet i caféen, hvor han vil fortælle om starten på forårssæsonen, præsentere holdet og besvare eventuelle spørgsmål.
Aktiviteter for både børn og voksne
For de yngste EfB-fans og andre barnlige sjæle vil der være en række aktiviteter og mulighed for at dyste med familie og venner i følgende discipliner:
- Panna-bane
Teqball-bord
Bordfodbold
Cornholes - Shuffleboard
Oppustelig fodbolddartskive
Oppustelig fodboldmål
Vi ses på Gl. Vardevej til en fed fodboldoplevelse.

Køb din billet i god tid
Vi forventer mange tilskuere til topkampen, og opfordrer derfor til at købe billet i god tid og allerede nu – på den måde sparer du tid samt dørsalgsgebyret på 30 kr.
Du kan også med fordel oprette et abonnementskort nu – det giver adgang til både kampen mod Hillerød samt det kommende oprykningsspil.
- 


