Klub

EfB aktive på Studiz: Eksklusivt intro-tilbud til alle studerende

Esbjerg fB og studieportalen Studiz etablerer nu et samarbejde til gavn og fordel for alle studerende, der samtidig får et eksklusivt tilbud om et halvt års gratis adgang til Blue Water Arena.

De flere end 6.500 studerende i Esbjerg får nu et særligt tilbud, der gør det endnu lettere og mere attraktivt at blive en del af fællesskabet omkring Esbjerg fB’s hjemmekampe på Blue Water Arena i et nyt samarbejde med Studiz.

Studiz er en landsdækkende platform for studerende, som er gratis at bruge og hvor man kan få særlige studierabatter og tilbud hos en lang række virksomheder – herunder nu også EfB.

EfB tilbyder nemlig, helt eksklusivt, alle studerende på Studiz gratis adgang til sæsonens sidste hjemmekamp søndag d. 31. maj mod Lyngby og et halvt års gratis adgang til Blue Water Arena ved oprettelse af et abonnementskort inden udgangen af maj 2026.

Foruden fri adgang til alle EfB’s hjemmekampe får du en række øvrige fordele – herunder 10% rabat på drikkevarer før, under og efter kampene på Blue Water Arena, invitationer til eksklusive arrangementer og meget, meget mere.

For EfB handler samarbejdet om mere end et godt tilbud, fortæller adm. direktør Allan L. Agerholm:

– Vi vil gerne gøre EfB og Blue Water Arena endnu mere tilgængelig for de mange studerende, der bor og uddanner sig i Esbjerg. Med samarbejdet med Studiz giver vi alle studerende et stærkt tilbud, men først og fremmest en invitation til at blive en del af fællesskabet omkring klubben.

– Fodbold er et naturligt samlingspunkt, hvor man kan mødes med venner og medstuderende, få store oplevelser sammen og mærke den særlige stemning, der er på stadion. Vi har en klar ambition om at bringe EfB tilbage i Superligaen, og den rejse vil vi gerne have hele byen med på – også de studerende. Derfor håber vi, at mange vil tage imod tilbuddet, bakke op om holdet og blive en aktiv del af klubben.

Superligaen starter på lægterne

I EfB arbejder vi hver dag for at bringe klubben fremad, og ambitionen er, vi skal tilbage i Superligaen.

Den rejse kræver opbakning fra hele byen – også fra de mange studerende, der er en vigtig del af Esbjerg.

Derfor håber vi nu på, at endnu flere studerende vil tage aktivt del i klubben, bakke op om holdet og være med til at skabe den energi på Gl. Vardevej, der kan hjælpe holdet fremad.

Download EfB-appen nu og forbind til Studiz

Download den officielle EfB-app gratis allerede nu og gør brug af tilbuddet – gå til “Konto”, når du er logget ind og forbind din Studiz-konto.

Over en halv million brugere

Flere end 570.000 studerende er allerede oprettet på Studiz og gør dagligt brug af gode tilbud.

Tilbuddet gælder kun ved nyoprettelse af abonnementskort, kan kun benyttes én gang pr. person og kræver gyldig studievalidering via Studiz i EfB-appen.

Tilbuddet kan ikke benyttes af eksisterende abonnenter.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo