Klub

Sebastian Brydegaard giver oplæg i caféen søndag før sidste hjemmekamp

Som opvarmning til braget søndag eftermiddag, hvor Esbjerg fB hjemme på Blue Water Arena kan spille sig i Superligaen, gæster sportschef Sebastian Brydegaard caféen kl. 13.45.

Esbjerg fB’s sportschef Sebastian Brydegaard gæster EfB Caféen på Blue Water Arena søndag før vores hjemmekamp mod Lyngby BK kl. 15.00.

Omkring kl. 13.45 vil Sebastian Brydegaard runde sæsonen af og give en sportslig status og naturligvis besvare spørgsmål fra nysgerrige fans.

Vi håber, mange vil kigge ind forbi og få en god opvarmning til den vigtige kamp.

Tag maden i caféen

EfB Caféen åbner dørene allerede kl. 13.00, og har et bredt udvalg af mad og drikke til gode priser.

10% rabat til fans med abonnementskort

Fans med abonnementskort får 10% rabat på alle drikkevarer før, under og efter kampen.

Overvejer du et abonnementskort? Det er aldrig for sent, da du blot betaler månedsvis fremadrettet for de hjemmekampe, der kommer.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo