
Trøjepræsentation og sæsonoptakt: Mød hele truppen og bliv klædt på til nyt fodboldår med EfB
Esbjerg fB præsenterer tirsdag i uge 30 sæsonens nye hjemme- og udebanetrøje i EfB Fanshop på Blue Water Arena, hvor hele spillertruppen er tilstede. Sancheev Manoharan, Sebastian Brydegaard og Allan L. Agerholm giver efterfølgende status.
Sæsonen 2026/2027 står for døren, og når Esbjerg fB åbner hjemme på Blue Water Arena lørdag d. 25. juli kl. 15.00 mod Kolding IF, er det i en helt ny spillertrøje, som er blevet designet i samarbejde med SPORT 24 og hummel – og tirsdag i uge 30, d. 21. juli, præsenteres og sælges den i EfB Fanshop.
I tidsrummet kl. 14.30-16.30 holder shoppen åbent, hvor hele førsteholdstruppen, iført den nye trøje, vil være tilstede i og omkring til fodboldsnak og autografskrivning.
Børne- og familievenlige aktiviteter
Foruden muligheden for at købe den kommende sæsonens hjemme- og udebanetrøje med din favoritspillers navn og nummer på ryggen, vil der være en række aktiviteter for hele familien på forpladsen i forbindelse med lanceringen:
- Hoppeborg
- Bordfodbold
- Panna-bane
- Teqball-bord
- Fodbold-dartskive


Der sælges desuden snacks på forpladsen og drikkevarer i caféen.
Sæsonoptakt på Blue Water Arena
Efterfølgende åbnes dørene til stadion, hvor cheftræner Sancheev Manoharan, sportschef Sebastian Brydegaard og adm. direktør Allan L. Agerholm giver en status, og besvarer spørgsmål.
En bod vil holde åbent, hvorfra det er muligt at forsyne sig med mad og kolde drikkevarer.
Alle er velkomne til at deltage i arrangementet, som foregår i tidsrummet kl. 16.30-18.00.
Tilmelding er ikke nødvendig.

- 


