Herrer

EfB forlænger med Sander Strand frem til 2030

Esbjerg fB har forlænget aftalen med Sander Strand, så den norske venstre-back nu er på kontrakt i klubben frem til sommeren 2030. Strand har på sit første år i EfB markeret sig stærkt med sin energi, arbejdsiver og kompromisløse tilgang til både kamp og træning.

Sander Strand kom til Esbjerg fB fra norske Åsane Fotball i sommeren 2025, og efter et stærkt første år på Gl. Vardevej har den 25-årige forsvarsspiller nu forlænget sin aftale med yderligere et år, så kontrakten løber frem til sommeren 2030.

Siden ankomsten til EfB har Strand hurtigt gjort sig bemærket som en spiller med høj intensitet, stor løbekapacitet og et markant engagement i alt, hvad han foretager sig på banen.

Sportschef Sebastian Brydegaard glæder sig over forlængelsen med Strand, som han ser som en vigtig spiller for EfB både på og uden for banen.

– Sander Strand har gjort det virkelig godt, siden han kom til EfB. Han er en spiller, der kommer med en enorm energi, en stærk mentalitet og en tydelig vilje til at vinde hver eneste duel. Det er kvaliteter, som passer rigtig godt til det udtryk, vi gerne vil have som hold, siger Sebastian Brydegaard.

Brydegaard peger samtidig på backens betydning i den daglige træningskultur og i projektet som helhed.

– Noget af det, vi sætter stor pris på ved Sander, er, at han træner, som han spiller kamp. Han kommer med høj intensitet hver eneste dag, og han er med til at skubbe både sig selv og sine holdkammerater i den rigtige retning. Det gør ham værdifuld for os i kampene, men også i dagligdagen, hvor han bidrager positivt til miljøet og kulturen omkring holdet.

– Sander har fra første dag vist, at han vil EfB. Han har taget klubben, holdet og fansene til sig, og samtidig har han leveret på et højt niveau med sin energi og sit udtryk på banen. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi nu forlænger samarbejdet, så han fortsat kan spille en vigtig rolle i det, vi er ved at bygge op i EfB., fortæller han.

Sander Strand er også selv glad for at forlænge aftalen med EfB.

– Jeg er vældig glad for at have forlænget kontrakten med EfB. Jeg har haft et rigtig fint første år her, og jeg trives både i klubben og i byen. Det har været let for mig at føle mig hjemme, og jeg synes, det er fedt at være en del af EfB

– Jeg mærker tydeligt, at vi som hold udvikler os, og jeg kan rigtig godt lide den klare retning og de høje ambitioner, som er i klubben. Der er en stærk tro på det, vi laver, og jeg vil gerne være en del af jagten på at bringe EfB tilbage i Superligaen, siger han.

Sander Strand står foreløbigt noteret for 34 førsteholdskampe.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 25. juli - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo