
Målfarlig Liga-profil skifter til EfB: Vilja Dahl Pedersen ny i blåt og hvidt
Esbjerg fB har sikret sig en markant og yderst målfarlig forstærkning til offensiven, idet der er indgået en aftale angriber Vilja Dahl Pedersen, der bringer masser af fysik, hurtighed og stor erfaring fra landets bedste række samt et fuldtidsprofessionelt ophold i udlandet med sig.
Esbjerg fB fortsætter oprustningen, og tilgangen af 26-årige Vilja Dahl Pedersen er endnu et vigtigt skridt i klubbens ambition om at styrke truppens fundament.
Den fysisk stærke angriber har spillet topfodbold for markante danske klubber som Kolding IF Q og senest AaB, ligesom hun har prøvet kræfter med en professionel tilværelse i udlandet hos polske Medyk Konin.
Derudover bringer hun værdifuld ungdomslandsholdserfaring med sig, hvor det for U19-landsholdet blev til imponerende 10 mål i 10 kampe.
En professionel leder til toppen af hierarkiet
Vilja Dahl Pedersen er især kendt som en dynamisk og hårdtarbejdende offensivspiller, der kan dække både angrebspositionen og kanten.
Hun forventes at bidrage med masser af erfaring og stærke lederegenskaber til truppen, ligesom hendes topprofessionelle tilgang vil være med til at flytte træningsmiljøet og hele tiden hæve niveauet i hverdagen.
Cheftræner Carsten Hilding Larsen udtrykker stor tilfredshed med den nyeste tilgang:
– Vi har haft en god dialog med Vilja omkring skiftet til EfB, og hvilke forventninger vi har til hende som spiller. Vi får en hurtig, fysisk stærk og målfarlig angriber med store lederegenskaber, som vil komme til at gavne vores unge spillere i truppen. Vi har været meget bevidste om i dette transfervindue, at få erfaring og spillere til toppen af hierarkiet, og det er vi lykkes med, udtaler Carsten Hilding Larsen.
Det helt rigtige næste skridt for karrieren
Den nytiltrådte angriber ser frem til at trække i den blå- og hvidstribede trøje og gå på banen for EfB, hvor ambitionerne og historien tiltaler hende.
– Jeg er utrolig glad og stolt over at skifte til EfB. Det er en klub med store ambitioner og en stærk historie, og jeg glæder mig meget til at blive en del af holdet.
– Jeg vil beskrive mig selv som en stærk og hurtig angriber, der arbejder hårdt for holdet og altid går på banen for at score mål og skabe chancer. Jeg giver mig fuldt ud i hver eneste træning og kamp, og jeg glæder mig til at vise, hvad jeg kan i den blå-hvide-trøje. Min ambition er at hjælpe EfB med at nå kvalifikationsspillet og bidrage med mål, energi og hårdt arbejde. Jeg ser frem til at møde mine nye holdkammerater, staben og ikke mindst fansene, fortæller Vilja Dahl Pedersen.
Fakta:
Navn: Vilja Dahl Pedersen
Årgang: 2000
Position: Angriber
Tidligere klubber: Vildbjerg SF, Kolding Q, Silkeborg IF Q, Medyk Konin, AaB
- 


