Herrer

Breki Baldursson fortsætter i norsk fodbold på lejemål

Esbjerg fB har indgået en aftale med norske Åsane Fotball om en lejeaftale for 19-årige Breki Baldursson gældende for efterårssæsonen.

Breki Baldursson spiller efteråret i norske Åsane Fotball, efter Esbjerg fB og den norske klub er blevet enige om en lejeaftale for den islandske midtbanespiller.

19-årige Baldursson kom til EfB i 2024, og har siden da været en del af førsteholdstruppen, hvor han foreløbigt har optrådt 17 gange.

Det næste skridt bliver nu i Åsane, der spiller i den næstbedste række i Norge.

Sportschef Sebastian Brydegaard fortæller om beslutningen:

– Breki Baldursson er en ung spiller, der hver eneste dag møder ind med en professionel tilgang og en stor vilje til at udvikle sig. Breki har været en god del af vores gruppe, men vi må også erkende, at konkurrencen om de centrale pladser på midtbanen er hård, og derfor har vi sammen kigget på, hvad der er det rigtige næste skridt for ham.

– I Åsane har der vist sig en god mulighed for alle parter. Holdet spiller i en stærk række, hvor Breki får mulighed for at komme ind i et godt miljø, få nye erfaringer og fortsætte sin udvikling med seniorfodbold på et fint niveau. Vi ønsker Breki held og lykke med den nye udfordring, og vi kommer naturligvis til at følge ham tæt resten af året.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 25. juli - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo