Partner
Årets Netværkere kåret i EfB Networking
D. 25. januar 2019
Søren Lund Pedersen fra IAT, Glenn Ludvigsen fra LED Huset og Klaus Rejnhold Sørensen fra F10 Finans løb med titlen som Årets Netværkere 2018.
Genvejen til succes og vækst på det kommercielle parameter opnås gennem sparring og et stærkt netværk, og det er netop, hvad EfB Networkings medlemmer bidrager til. Hvert år stemmer medlemmerne i de enkelte grupper på en person, som har ydet en særlig indsats og dermed fortjener titlen som ’Årets Netværker’.
Da stemmerne var optalt, var der to gengangere at finde blandt de tre, som hædres med titlen for 2018. Søren Lund Pedersen fra IAT modtog flest stemmer i netværksgruppe 1, mens Glenn Ludvigsen fra LED Huset og Klaus Rejnhold Sørensen fra F10 Finans igen løb med diplomet i henholdsvis gruppe 2 og gruppe 3.
Årets Netværker vælges på baggrund af følgende egenskaber:
- Stort aktivt fremmøde
- Medbringer mange gæster, og skaber dermed flere nye medlemmer
- Tager godt imod gæster og nye medlemmer
- Er villig til at åbne sit eget store netværk, som skaber værdi for gruppen
- God til at spare og dele viden med gruppen
- Engageret og med til at skabe godt humør
- Aktiv når der skal laves arrangementer
Mødeleder for grupperne
Carsten Andersen, ca@efb.dk
-