Førstehold

Agus skifter til cypriotisk klub

Agus Garcia skifter til Nea Salamina fra den bedste liga på Cypern. Den 33-årige forsvarsspiller har dermed spillet den sidste kamp i Esbjerg-trøjen.

Agus Garcia spillede 10 kampe i den blå og hvide trøje for John Lammers’ mandskab i det netop overståede efterår i Superligaen, og det bliver altså de sidste i denne omgang for den spanske midterstopper. EfB og Agus har i fællesskab accepteret et skifte til Nea Salamina, der i øjeblikket indtager 5. pladsen i den bedste fodboldrække på Cypern.
EfB-sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen, takker for den professionalisme, som Agus Garcia har vist.
– Agus havde et ønske om at skifte i jagten på permanent spilletid, hvilket vi ikke har ville stå i vejen for. Han har altid passet sin træning og været professionel og ikke mindst vellidt i hele klubben. Vi takker Agus for hans indsats og ønsker ham alt held og lykke fremadrettet, fortæller Jimmi Nagel Jacobsen.
Agus Garcia nåede sammenlagt at spille 39 kampe i EfB-trøjen siden han debuterede i august måned 2017.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo