Andelskassen fortsat med på holdet
Andelskassen og Esbjerg fB er blevet enige om at fortsætte det langvarige samarbejde, og banken er således også sølv-partner i den kommende sæson.
I mere end 10 år har Andelskassen i Esbjerg bakket op om Esbjerg fB, og banken, der ønsker grundig og nærværende rådgivning, fortsætter også i den kommende sæson som en vigtig medspiller i form af sølv-partner.
Søren Mouritzen, centerdirektør i Esbjerg, forklarer:
– Vi har en enorm kærlighed til Esbjerg, og når vi har det, så kommer man ikke uden om EfB og klubbens betydning for byen og området. Derfor er vi glade for og stolte af at være med på holdet. Vi kigger med stor interesse frem mod den nye sæson og de spændende initiativer, og ser frem til at komme på Blue Water Arena igen.
Lone Marie Jessen, Key Account Manager, supplerer:
– Andelskassen er en vigtig partner for EfB, og den mangeårige opbakning er guld værd for os. Vi er meget ydmyge over for den loyalitet, vi bliver vist sæson efter sæson, og ser nu frem til i fællesskab at udvikle samarbejdet yderligere med fodbolden som omdrejningspunktet.