You are currently viewing Ankersen blev Kampens Spiller

Ankersen blev Kampens Spiller

Esbjerg fB spillede onsdag den sidste kamp i sæsonen, da det hjemme på Blue Water Arena blev 2-2 mod FC Helsingør. Zean Dalügge og Jakob Ankersen scorede, og sidstnævnte blev kåret til Kampens Spiller.

Blue Water Arena dannede onsdag aften ramme om sæsonens sidste kamp i 1. division for Esbjerg fB, da holdet tog imod FC Helsingør i en underholdende kamp, der sluttede 2-2.

EfB kom foran med 2-0 i begyndelsen af anden halvleg på mål af Zean Dalügge og Jakob Ankersen.

Ankersens scoring bestod af en flot helflugter fra 25 meter, og midtbanespilleren spillede i det hele taget en flot kamp, og blev fortjent kåret til Kampens Spiller.

Han modtog efter opgøret en gavekurv med produkter fra Rønsbøl leveret af partner NiceHair.dk.