Førstehold

Anyembe med til Randers

Daniel Anyembe blev i seneste spillerunde mod SønderjyskE tildelt et direkte rødt kort i det 85. spilleminut, men Esbjerg fB har fået medhold i den efterfølgende protest til Fodboldens Disciplinærinstans. Backen er derfor med i weekenden mod Randers FC.

Esbjerg fB har fået medhold i protesten til Fodboldens Disciplinærinstans i forbindelse med udvisningen af Daniel Anyembe i søndags på udebane mod SønderjyskE.
Backen modtog et rødt kort direkte i Haderslev efter 85 minutter, da dommer Benjamin Willaume-Jantzen vurderede, at Anyembe begik et straffespark mod hjemmeholdets Artem Dovbyk. Willaume-Jantzen har efterfølgende vurderet, at der ikke var tale om en frarøvelse af en oplagt scoringsmulighed, og på den baggrund annulleres udvisningen.
Anyembe er således spilleberettiget til den kommende opgave mod Randers FC.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 3. november - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo