Klub

Bliv en del af EfB som dataanalytiker og scouting

Esbjerg fB ønsker at styrke det sportslige fundament yderligere, og søger derfor nu en analytisk stærk person, der kan bidrage til udvikling ved at omsætte data til værdifulde indsigter.

Er du en analytisk stærk fodboldentusiast med et talent for at omsætte data til værdifulde indsigter? Så har du nu chancen for at blive en del af Esbjerg fB og bidrage til udviklingen af vores ambitiøse akademi og førstehold.

Om jobbet:

Som dataanalytiker og -scouting hos EfB, vil du spille en central rolle i vores talentudvikling og scoutingproces. Du vil arbejde med at indsamle, analysere og formidle data, der kan give os et konkurrencemæssigt forspring. Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Dataanalyse og rapportering:
    • Behandling og analyse af store datamængder
    • Udvikling af præstationsmålinger og nøgletal
    • Udarbejdelse af rapporter og præsentationer til trænere og ledelse

  • Scouting support:
    • Data-drevet spilleridentifikation og -evaluering
    • Analyse af modstanderhold og -spillere
    • Bidrag til udarbejdelse af spillerprofiler

  • Teknologi og udvikling:
    • Optimering af brug af databaser og software
    • Udvikling af nye analyseværktøjer

Vi søger dig, der:

  • Har en relevant uddannelse eller erfaring inden for dataanalyse, statistik eller lignende
  • Har en stærk interesse for fodbold og fodboldanalyse
  • Behersker dataanalyseværktøjer som Python, R, SQL, Power BI eller Tableau
  • Kan kommunikere komplekse data på en klar og forståelig måde
  • Er selvstændig, initiativrig og en teamplayer

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring fra en lignende stilling i en fodboldklub
  • Har kendskab til fodboldscoutingprocesser
  • Har erfaring med sportsdataplatforme som StatsBomb, Eyeball eller Wyscout

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende fuldtidsstilling i en ambitiøs fodboldklub
  • Mulighed for at arbejde med talentfulde spillere og trænere og bidrage til deres udvikling
  • Et dynamisk og engageret arbejdsmiljø
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling

Ansøgning:

Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi afholder samtaler løbende.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Allan L. Agerholm.

Ansøgningsfrist: 

D. 1. april 2025.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo