Klub

Blomster til otte spillere lørdag

Forud for Esbjerg fB’s sidste kamp i sæsonen lørdag mod Jammerbugt FC på Blue Water Arena vil der blive givet blomster til en række spillere, der alle har kontraktudløb.

Esbjerg fB spiller lørdag eftermiddag sæsonens sidste kamp i NordicBet Ligaen, når Jammerbugt FC kommer på besøg på Blue Water Arena, og før opgøret gives der blomster til otte spillere, der alle stopper ved kontraktudløb d. 30. juni.

Simon Bækgård, Lasha Parunashvili, Denis Catovic, Jeppe Højbjerg, Kevin Conboy og Corey Addai har kontrakter der udløber med EfB, mens Linus Rosenlöcher og Patrick Schmidt returnerer til henholdsvis 1. FC Nürnberg og Barnsley FC efter udløbet lejeaftaler.

Adm. direktør Jens Hammer Sørensen takker alle spillere for indsatserne for EfB:

– På lørdag kommer vi til at sige farvel til nogle rigtig dygtige fodboldspillere, der på hver deres måde har bidraget og kæmpet for EfB til hver træning og i kamp. Alle skal de have tak for tiden her i klubben, og vi ønsker dem held og lykke med deres videre karrierer.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo