Lars Vinds U19-drenge måtte se sig slået 4-0, da Brøndby IF gæstede Vestjylland lørdag eftermiddag. Ifølge cheftræneren var der mentalt træthed at spore oven på de mange kampe.Esbjergs U19-drenge var igen i aktion i U19 Ligaen efter knap en måneds pause grundet internationale kampe. Brøndby IF stod på menuen for Lars Vind og hans unge talenter. Kampen startede på den værst tænkelige måde, da hjemmeholdet allerede indkasserede første mål efter fem minutters spil efter en omstilling. Et kvarter inde i kampen så det endnu værre ud for EfB, da Jeppe Schultz måtte udgå med en skade, og med det faktum at holdet allerede manglede Thor Kristiansen i midterforsvaret, måtte Lars Vind rokere rundt og stille med en helt ny forsvarskonstellation. Kort efter udskiftningen af den skadede Jeppe Schultz slog gæsterne til igen. Brøndby fangede EfB, der ikke var opmærksomme nok, på en standardsituation og kunne fordoble deres målscoring til 2-0. Det var tydeligt at se Inter-nederlaget ikke var blevet rystet af spillerne. Anden halvleg blev ikke meget bedre for hjemmeholdet, der ikke bød ind med meget. I stedet kunne indskiftede Mileta Rajovic lukke og slukke kampen ti minutter før tid til 3-0. Samme spiller scorede kampens sidste mål, tæt på kampens overtid, til slutresultatet 4-0. Lars Vind var en skuffet træner efter kampen, og mente ikke holdet bød ind med nok. – Der var mentalt træthed at spore i dag, vi kom slet ikke ordentligt ud til kampen. Jeg er skuffet over indholdet i dagens opgør, vi bød ikke ind med meget. Jeg ved vi har haft et presset program, men vi må godt stille større krav til os selv. Det må ikke blive en undskyldning, at vi deltager i flere turneringer, slutter U19-cheftræneren. | Kampen i tal EfB U19 – Brøndby IF U19 0-4 (0-2) 5’ 0-1 August Frandsen 15’ 0-2 Agust Evald Hlynsson 83’ 0-3 Mileta Rajovic 89’ 0-4 Mileta Rajovic Startopstillingen 16. Mads Kikkenborg 2. Jonas Mortensen 3. Simon Bækgård 5. Jeppe Schultz 6. David Easter 8. Nicolae Carnat 9. Patrick Egelund 10. Martin Egelund 13. Mikkel Søndergaard 14. Oliver Olsen 19. Emil Ankersen Indskiftninger 12’ Oliver Nielsen (Jeppe Schultz) 57’ Deniz Korkmaz (Patrick Egelund) 70’ Mathias Holm (Simon Bækgård) |