Dag og nat for U15 i Aalborg
Esbjerg fB’s U15-hold tabte onsdag med 1-4 til AaB i en kamp, hvor der var stor forskel på præstationen før og efter pausen.
Esbjerg fB’s hold i U15 Ligaen måtte onsdag sande et 1-4-nederlag i Aalborg til AaB, hvor særligt indsatsen i første halvleg gjorde det urealistisk at hente point med hjem i bussen.
Jonas Nim Bakkensen, cheftræner, valgte efter kampen, at dele præstationen op i to dele.
– Vi leverede mildest talt en dårlig første halvleg, hvor vi ikke hang sammen som hold, og manglede den hårdhed og duelstyrke, der skal til på det her niveau. Det talte vi om i pausen, hvorefter vi kom rigtig godt ud med attitude og boldomgang, men vi kunne desværre ikke nå at få et resultat med hjem. Til gengæld fik vi værdifuld læring i, hvad der kræves, og hvad der sker, når man ikke investerer det nødvendige, så jeg godkender anden halvleg, fortæller han.
Resultat:
AaB – Esbjerg fB 4-1 (3-0)
Målscorere:
9′ 1-0 Lucas Bislev
21′ 2-0 Emil Ryttersgaard
36′ 3-0 Marcus Sørensen
70′ 4-0 Malthe Nielsen
76′ 4-1 Joakim Brandgaard
Startopstilling:
16 Lukas Iversen
3 Emel Omerovic
4 Joakim Brandgaard
5 Sofus Tranbjerg
6 Frederik Møller
8 Adin Cehobasic
9 Damian van der Vaart
10 Noah Strandby
11 Kalle Pedersen
13 Oscar Bech
21 Noah Kass
Indskiftninger:
30′ Mads Svane (Sofus Tranbjerg)
44′ Marius Jensen (Adin Cehobasic)
63′ Benjamin Lauridsen (Noah Kass)
69′ Adin Cehobasic (Oscar Bech)