Sydvestjysk Fodbold Samarbejde

DBU Topcenter ændrer koncept

DBU Topcenter skifter til sommer navn til Aldersrelateret Talent Koncept, og der ændres samtidig i konceptet for at tilgodese endnu flere dygtige fodboldspillere i årgangene U10, U11 og U12 i regionen.

Til sommer skiftes konceptet for DBU Topcenter, idet navnet og indholdet ændres til Aldersrelateret Talent Koncept (ATK) for tilgodese flere fodboldspillere i Esbjerg fB’s samarbejdsklubber i fodboldsammenslutningen Sydvestjysk Fodbold Samarbejde.

I stedet for de to nuværende topcentre i Vejen/Ribe og Guldager/Varde, så etableres der i stedet ét aldersbestemt træningscenter i Esbjerg på EfB’s eget anlæg på Gl. Vardevej.

Samtidig etableres der fire lokale træningscentre i nord, syd, øst og vest i regionen – eller det vi i daglig tale kalder “SFS-land”. 

Konceptet ændres for at give langt flere fodboldspillere i samarbejdsklubberne mulighed for at dygtiggøre sig med aldersbestemt og målrettet træning.

Træningscenteret på EfB’s baner vil bestå af 40 årlige træninger for 32 spillere pr. årgang.

Samtidig skaber etableringen af de fire nye, lokale testcentre plads til, at op til 24 spillere pr. årgang pr. testcenter får værdifuld fodboldtræning op til 8-10 gange pr. halv år.

Det giver således langt flere drenge mulighed for at blive bedre, idet tilbuddet nu henvender sig til over 100 mod 48 i nuværende format.

Vi glæder os til at tage hul på det nye koncept, der går i luften efter sommerferien.

Spørgsmål rettes til Simon Karkov på slk@efb.dk eller Dan Guldager på dg@efb.dk

Næste Hjemmekamp
søndag d. 10. marts - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo