Sydvestjysk Fodbold Samarbejde

EfB afholder bootcamp i januar

Esbjerg fB arrangerer i januar en fodboldbootcamp for drengespillere i årgangene 2013-2016, der ønsker at blive endnu bedre.

Spillere fra Esbjerg fB’s samarbejdsklubber får nu mulighed for at blive endnu bedre, når der over to dage i januar tilbydes en fodboldbootcamp målrettet årgangene 2013, 2014, 2015 og 2016.

Fredag d. 10. januar kl. 16.00-20.00 og lørdag d. 11. kl. 9.00-15.00 bliver der således afholdt intensive træningsforløb på kunstgræsbanen ved EfB’s klubhus på Gl. Vardevej 82.

Træningerne er tilrettelagt ud fra de principper og procedurer, der arbejdes med på EfB Akademi, og faciliteres af licenstrænere.

Det koster 450 kr. at deltage i den to-dages bootcamp, og oveni prisen er mad og drikke, oplæg fra akademi- og førsteholdsspillere, billet til en hjemmekamp samt rundvisning på Blue Water Arena.

Der er tilmeldingsfrist d. 6. januar.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 23. februar - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo