Klub

EfB E-sport led hård skæbne til Finals

EfB E-sport deltog onsdag eftermiddag i den store finalerunde i eSuperligaen i KB Hallen, hvor de otte bedste hold i Danmark på forhånd havde kvalificeret sig.

Modstanderen i første runde, kvartfinalen, var de forsvarende mestre fra Brøndby eSport, og EfB E-sport fik en drømmestart på finalestævnet, da holdet vandt det første ud af to opgør mod de blågule.
Lasse Bækkelund viste nemlig kynisme og godt forsvarsspil, da han på hjemmebane vandt med 2-1.
Med en sejr i baghånden ville uafgjort eller et smalt nederlag med de rigtige cifre dermed være nok i returkampen til at sende EfB E-sport videre til semifinalen.
Længe så det ud til, at semifinalen ville få vestjysk deltagelse på reglen om flest scorede udebanemål, men i overtiden måtte Christian Lillebæk se FIFA-bolden stryge i nettet til, og kort efter fløjtede dommeren af ved resultatet 4-2 til Brøndby eSport.
Dermed måtte EfB E-sport se sig slået med sammenlagt 5-4.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo