Klub

EfB E-Sport møder FCN i Playoffs

Efter en stærk slutspurt er EfB E-Sport med i mandagens Playoffs i eSuperligaen, hvor otte hold dyster om de sidste fire pladser til Finals i Forum d. 7. december. EfB møder FC Nordsjælland kl. 19.30.

EfB E-Sport hentede tre yderst vigtige point søndag aften mod FC Helsingør på reglen om udebanemål i eSuperligaens andensidste kamp i Grundspillet, idet holdet således sikrede en plads i midterfeltet, der giver en playoff-kamp.
Senere på aftenen, da grundspillets kampe i sidste runde alle blev afviklet samtidig, delte EfB’erne point med AGF, og det rakte til en endelig placering som nummer 11 i tabellen. Dermed bliver EfB parret med FC Nordsjælland, der efter 14 runder indtager sjettepladsen, i den afgørende playoff-kamp.
Kampen spilles mandag aften kl. 19.30 og vises på Canal 9 og Dplay. Den samlede vinder af opgøret kan se frem til at kæmpe med blandt de otte bedste, når Finals afvikles d. 7. december i Forum Horsens.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo