
EfB gentager succes på Stalden: Sæt kryds i kalenderen d. 26. marts
Torsdag d. 26. marts inviterer Esbjerg fB alle fans til et åbent informationsmøde på Stalden Pool & Sportsbar i Esbjerg, hvor vi giver en åben og ærlig opdatering, og besvarer spørgsmål.
Stalden Pool & Sportsbar i Esbjerg danner torsdag d. 26. marts rammen om et åbent informationsmøde, hvor adm. direktør Allan L. Agerholm, sportschef Sebastian Brydegaard og cheftræner Sancheev Manoharan vil være tilstede og give en forretningsmæssig og sportslig status på EfB.
Arrangementet er åbent for alle og gratis at deltage i, og finder sted i tidsrummet kl. 16.30-18.00 hos vores partner i Borgergade 73.
Foruden seneste nye fra EfB har du muligheden for at stille spørgsmål om lige præcis dét, som du godt kunne tænke dig svar på.
Flere af de mange gode spørgsmål fra vores Kickstart 2026-arrangement i Musikhuset Esbjerg i februar, der ikke nåede at blive besvaret på aftenen, vil vi tage op og besvare.
EfB er vært ved en øl eller sodavand i forbindelse med arrangementet.
Tilmelding er ikke nødvendig.
- 


