EfB henter Zagre
Midterforsvareren Ben Aziz Zagre skifter til EfB på en låneaftale.
I den seneste tid har den centrale forsvarsspiller Ben Aziz Zagre trænet med i EfB, og han har overbevist sportsdirektør Ted van Leeuwen om sine evner. Derfor har EfB indgået en låneaftale på et halvt år, der senere kan veksles til en permanent aftale.
– Han er en spiller med et stort potentiale, og det er en fremtidens mand. Der er stadig nogle ting at arbejde med, så derfor har vi i første omgang lavet en låneaftale på et halvt år, men vi har en købsoption, og nu kan vi se, hvor hurtigt han udvikler sig. Ben Aziz Zagre går ind i truppen i stedet for Marco Lund, og dermed har vi gardering på alle pladser lige nu. Vores fans har allerede mulighed for at se ham i kamp i morgen, når vi møder Kolding IF i den første træningskamp, og jeg håber, at de kommer ud og ser den nye mand, siger Ted van Leeuwen om den høje defensivspiller, der er hentet i klubben Ajeb i hjemlandet Burkina Faso.