Førstehold

EfB hjemsender medarbejdere

Esbjerg fB sender medarbejdere hjem som en konsekvens af, at 3F Superligaen onsdag blev suspenderet på ubestemt tid og på grund af påbuddet om nedlukning af sportsaktiviteter.

Som følge af konsekvenserne af den verdensomspændende pandemi COVID-19 sender Esbjerg fB størstedelen af medarbejderne hjem fra lørdag morgen indtil situationen ændres.
Medarbejderne er hjemsendt på ubestemt tid, indtil 3F Superligaen og træningsaktiviteter må genoptages, og tiltaget sker for at sikre EfB’s fremtid. Det drejer sig om medarbejdere i administrationen samt i den sportslige sektor.
Adm. direktør Brian Bo Knudsen forklarer:
– Vi er meget berørte af den globale krise, og særligt de sundhedsmæssige konsekvenser, som er dybt ulykkelige. Vi bakker op om myndighedernes anbefalinger, og bidrager positivt til at mindske smittespredningen.
– Da branchen er helt lukket ned, er hovedparten af vores medarbejdere sendt hjem, og det sker fordi, at indtjeningsgrundlaget på få dage er forsvundet, så det er en nødvendig manøvre for at kunne fastholde arbejdspladser fremadrettet.
Indtil sæsonen genoptages vil en mindre gruppe medarbejdere sikre minimumsdrift af EfB.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 19. oktober - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo