EfB-Hobro vises i EfB Caféen
EfB Caféen viser Esbjerg fB’s opgør mod Hobro IK i 3F Superligaen søndag, og det vil være muligt både at købe mad og drikke. Der er plads til i alt 96 fans, og tilmelding er efter først-til-mølle-princippet.
Når Esbjerg fB søndag kl. 16.00 tager imod Hobro IK i den meget vigtige 3F Superliga-kamp på Blue Water Arena, er det med et begrænset antal tilskuere på lægterne grundet regeringens retningslinjer.
EfB Caféen holder dog åbent fra kl. 14.00, således det er muligt at se den vigtige kamp på storskærm i fællesskab med andre blå-hvide fans.
Der er plads til i alt 96 siddende gæster, og der er kun adgang via forhåndstilmelding.
I caféen vil der være tilbud på den klassiske burger, som kan fås for kun 100 kr.
Samtidig er priserne sænket på almindelig Carlsberg-fadøl og Tuborg Classic til kun 30 kr.
Tilmelding foregår via e-mail til konference@efb.dk – det er vigtigt at oplyse præcist antal og navne.
Der er bindende tilmelding, og det foregår efter først-til-mølle-princippet.
>> Se menukortet i EfB Caféen her