Førstehold

EfB laver aftale med fynsk U17-angriber

Niclas Vestby har underskrevet en aftale med Esbjerg fB frem til sommeren 2024. U17-angriberen kommer til fra OB.

Esbjerg fB har forstærket U17-holdet med Niclas Vestby, der skifter den ene blå-hvide trøje ud med en anden på en aftale frem til juni 2024. Angriberen har senest spillet i OB, og startede i BBB i Bellinge Fyn.

Akademichef Lars Vind fortæller:

– Niclas er en dygtig angriber, der har bevist sig som en flittig målscorer gennem flere år i OB, og vi er derfor rigtig glade for at have lavet en længere aftale med ham. Spillemæssigt er han stærk med ryggen til mål, og det passer godt til den spillestil, vi hele tiden flytter os hen imod på akademiet. Samtidig er han en god presspiller med fart, og det vægter højt i EfB.

17-årige Vestby er faldet godt til i Esbjerg, og glæder sig over at være startet.

– Det er en rigtig god klub, som jeg er kommet til, og jeg er stolt over at have lavet en aftale med EfB. Jeg er blevet taget rigtig godt imod af alle i klubben, og der er et super godt miljø her, som jeg kan udvikle mig i som fodboldspiller. Mit mål er at score en masse mål og hjælpe holdet til at vinde kampe, og så drømmer jeg selvfølgelig om en dag at komme ind på Blue Water Arena og spille for førsteholdet, siger han.

Ved siden af fodbolden er Niclas Vestby startet på Rybners Gymnasium på HHX-uddannelsen. Han bor på Esbjerg Sports College.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 3. november - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo