Akademi

EfB laver aftale med U19-talent

Esbjerg fB har lavet en aftale med Bendix Bennetzen, der spiller på U19-holdet. Midtbanespilleren har fået en aftale, der løber frem til sommeren 2023.

Midtbanespiller Bendix Bennetzen har sat sin signatur på en aftale med Esbjerg fB således, at han frem til sommeren 2023 spiller i den blå-hvide trøje.

Bennetzen kom til EfB i 2017 fra skotske Aberdeen FC, hvor han boede i en periode.

Akademichef Lars Vind fortæller:

– Bendix Bennetzen er en meget dynamisk midtbanespiller, som er vokset de seneste år både som spiller og som leder. Han var et vigtigt omdrejningspunkt i seneste sæson på vores U17-hold, og spillede endog også de sidste kampe på U19-holdet. Bendix spiller en central rolle i vores nye spillestil, da han er en dygtig presspiller. Herudover er han god i boldomgangen og lægger på i forhold til at være med i chanceskabning og målscoring.

For Bendix Bennetzen er det en stor ting at skrive under på sin første aftale.

– Jeg er utrolig glad for at have lavet en aftale med EfB. Det er det perfekte sted for min fortsatte udvikling, fordi rammerne i form af faciliteter, holdkammerater og trænere er gode. Nu glæder jeg mig bare til at fortsætte det hårde arbejde og klø på, og så håber jeg, at jeg engang i fremtiden kan få debut på førsteholdet, siger han.

17-årige Bennetzen starter efter sommerferien på sit andet år på STX-uddannelsen på Rybners Gymnasium.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 23. februar - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo