Partner

EfB og SPORT 24 indgår stort samarbejde

Esbjerg fB og SPORT 24 indgår et stort, strategisk samarbejde, der løber de næste år og som vil give fans helt nye og flere muligheder for at købe blå-hvide merchandise-produkter.

Den landsdækkende sportskæde SPORT 24 bliver de kommende sæsoner ny partner i Esbjerg fB, idet der er indgået en aftale om et stort samarbejde, der skal løfte den blå-hvide merchandise-del betragteligt.

SPORT 24 overtager således driften af EfB Fanshop, der frem mod den kommende sæson gennemgår en forvandling, på Blue Water Arena samt udvikling og salg af merchandise-produkter.

Lone Marie Jessen, salgschef i EfB, er glad for den nye aftale, og fortæller, at de sydvestjyske fodboldfans godt kan begynde at glæde sig.

– Vi er i EfB glade for at have lavet en aftale med SPORT 24, som alle vores fans uden tvivl vil komme til at nyde godt af. Vi har store ambitioner på både detail- og online-delen, og SPORT 24 er den helt rigtige partner for os i vores arbejde med at løfte barren yderligere.

– Når vi åbner den nye sæson i NordicBet Ligaen, så vil man med det samme kunne se en forskel, da EfB Fanshop på stadion henover sommeren kommer til at gennemgå en totalrenovering, og får en masse nye produkter i blå-hvide farver på hylderne. Men også online bliver mulighederne store for at erhverve sig EfB-merchandise, og fansene har virkelig noget at se frem til, siger hun.

Thomas Sørensen, chef for TEAM-B2B i SPORT 24, supplerer:

– Vi er hos SPORT 24 rigtig glade for at have indgået et samarbejde med en stor traditionsklub som EfB. Aftalen er en vigtig brik i vores strategi om at blive endnu stærkere i det sydvestjyske lokalområde.

– Vi glæder os derfor til at byde EfB-fans velkomne i såvel butikken i Kongensgade i Esbjerg, fanshoppen på stadion ligesom vi kommer til at lave et blå-hvidt univers online på sport24.dk.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 4. august - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo