Akademi

EfB sælger U19-back til FCK

Esbjerg fB er nået til enighed med FC København om en transfer af 17-årige Nicolai Blicher, der skifter Gl. Vardevej ud med Peter Bangs Vej med øjeblikkelig virkning.

17-årige Nicolai Blicher har spillet sin sidste kamp for Esbjerg fB, idet venstre-backen nu skifter til FC København, der har valgt at købe ham fri af sin kontrakt.

Talentchef Anders Brynaa siger:

– Der har i en længere periode været stor interesse for Nicolai Blicher fra både ind- og udland, og vi har haft en god dialog om mulighederne hele vejen igennem. Nu er alle parter så blevet enige om betingelserne for et klubskifte, og vi ønsker Nicolai held og lykke i København, og takker samtidig FCK for et godt forhandlingsforløb.

Blicher nåede i forårssæsonen to førsteholdskampe for EfB.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 4. august - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo